Molokkens Katedral

2010

Med hænderne fyldte af gråd fra et øje samlet i et til en flod
Strømmen af tårer flød
Ud over bakkerne og ned

En ko stod ved bredden og tyggede drøv dens øje så
Ud over havet og ned
Den strøm af tårer som flød

I sort stod havet sitrende skært i fontæner ved månens lys
De tårer fra øjet som græd
Led tydeligvis ingen nød

En kvinde padlede på fiskenes ryg for at samle tårerne op
Hendes hånd spejled i årens lak
Og den endeløse nat

-Giv mig mod til at rejse mig op fra mit skjul
-Giv mig engle at varme mig ved
-Jeg er fanget i gråd uden mod
-Til at rejse mig op fra mit skjul

Hun fanged en tåre i det dybe vand og fyldte øjet med blå
Det hav som var så uendeligt stort
Var for øjet låst bag en port

-Giv mig mod til at rejse mig op fra mit skjul
-Giv mig engle at varme mig ved
-Jeg vil flyde af sted med mit vingede sejl
-Være tåre i endnu en tid

Nu øjet ser fra sit udsigtspunkt at alt omkring det er hav
Og porten en port det kan låse sig fra
Låse sig fri af sit skjul

Så alene i strømme af kalket hav at stjerner forsvinder deri
Kan jeg komme op tænkte øjet en dag
Til stedet hvor jeg blev tabt

Finde lidt lys jeg kan tørre mig ved for at se ind i himlens pragt
Giv mig engle giv mig engle at varme mig ved
Giv mig lys til at vise min vej

Da stødte tåren øjet på sten og lagde sig der helt flad
Til den vågnede op på en solklar dag
På bredden hvor den blev tabt

--Blå blå det blå blik møder tåren i øjet
--i blå blå blik fra molokkens katedral
--i tårne i spir i blå blå farve
--i blå i blå møder blå i blå blik
--i blåt blik blikket i blå i blå farve.

Toni 2010