Jeg i vinduets lukkede ramme

jeg er i knyttede hænder som slår

jeg i garnernes vekslende linjer

jeg i spejlet så i hvidt så i sort.

Jeg i paladsets forhal alene

jeg er i stoffet som nogen har rørt

jeg i næven som hviler i lommen

jeg er et øje blik dit øjes rast.

Jeg i paladsets forhal alene

jeg er i knyttede hænder som slår

jeg i næven som hviler i lommen

jeg er spejlet så i hvidt så i sort.