Homage-digte

I Palle Nielsen – tid

Orfeus og Eurydike:

Jeg har set pigerne bøjet sammen om trapper

bøjet af dem

Måske ofrede vi dem

vi ofrede dem

Ofrede til bygningen

for at sone den

Sonede i uendelig straf

Sonede tomheden

Gav tab

Gav tegning

2007

         _

         _

         _

EN DEL AF MINE TANKER OM LIVSVARIGT FÆNGSEL

Kakofonisk gospel

Homage Fibiger:

      Resignation og skødehunde i aften skal jeg til selskab

      jeg er selv skyld i det

...   du var så fornuftig jeg var bange

      Anna keder sig med stille personligheder

...   vor forfængelighed går ud på at behage andre

      kravebånd og dukketøj

...   du kender min afsky

...   er det virkelig dig der taler om utaknemmelighed

...   jeg tænkte på alt

...   for mine øjne alt hvad man siger

...   Hilda Beck

...   more tante

      fugle i bur

...   gøre nar af sig selv

...   at jeg aldrig turde betro dig andet end

      Det er sandt folk tager et almindeligt væsen for at behage

      en form for passiv velvilje

...   disse ensartede personligheder som løber sammen for mine øjne

...   hvad er affektation at sværme for

...   de nutildags afhængige

      hvad er lykkelig fuldkommenhed

      det er så tungt

      livsvarigt fængsel

...   hvor man kun alt for gerne køber sig lykkebånd af stål

...   Og de mennesker påtog sig alt

...   for alt

...   ville elske

...   har du hørt så galt

...   går vejen nedad for den sovende

...   efter at se

...   jeg er der vil svaret være, dødningehoveder er der

...   et taleraseri kender du mig ikke bedre

      som jeg er

...   nøglehullet, udødeligheden

      Forfængelighed! Almindelighed!

...   beundre personligheder og mere egoisme

...   og jeg der er sær

...   du skulle! du fortjener!

2005

         _

         _

         _

GHITA etc.

Homage Bibi, Ghita og Liv:

..JEG GENKENDER MIG SELV..

det kan vi jo ikke lade være med

nej du gør ikke

..JEG GENKENDER MIG SELV..

ja det siger du                                                           

jo jeg synes det går hurtigt

det synes jeg er smukt

det synes jeg er godt

..JEG GENKENDER MIG SELV..

for du har grædt

men har du ikke noget svar

vi spiller

hvorfor har du gjort det

..JEG GENKENDER MIG SELV..

dit tøj var tantet

hvordan har jeg forandret mig

..JEG GENKENDER MIG SELV..

jeg beundrer dig så meget

hvorfor må jeg ikke være med

..JEG GENKENDER MIG SELV..

jeg har en gave til dig

..JEG GENKENDER MIG SELV..

..JEG GENKENDER MIG SELV..

når jeg tænker på smerterne

da jeg var gift første gang

åh, Gud

..JEG GENKENDER MIG SELV..

uden manuskript

jo det synes jeg

hvem hun var

Hvem hun var

jamen hun var så ung

JEG GENKENDER MIG SELV

Mit mørke hår i klitten

Vi danser jo på sten

Ja det synes jeg

Og måler vindens hastighed

Med læbehår

2004

         _

         _

         _

Goldin   homage Nan Goldin:

(Tæpperne omkring os en dyb og blød luv. Hendes lange lår. Håret i kontrollerede lokker

festen i aften  duften af  badet hud. Vi tumler rundt i mørket. Bøgerne opslåede omkring os

Skoene i entreen. Jeg henter mere vin. Vi er nøgne nu. Der er ingen modstand)

1.

DE går med hinanden i hånden. De går med hinanden i hånden. De har kysset hinanden. De har kysset hinanden. De har mærket hinandens bryster. De har mærket hofterne. Hinandens hofter mellem hænderne hinandens hænder og læberne mod hinandens halse og halsene mod hinanden.

De har danset nøgne rygge mod hinanden og strakte arme i hinandens strakte arme.

Udenfor er sneen. Udenfor er regnen

2.

DE har vekslet køn.  Været det øverste været det nederste.  De har mødt hinanden i øjet og set det.  De har vekslet køn. Været det kvindelige været det mandlige været udenom været indeni hinanden. Flettet ankler. Og grebet ud  for at holde fast og holdt fast om hinanden. Voldsomt for at sønderbryde.  Som når storme raser.  Bølgen, tæmmer jorden, rykker rode fri, løsner, al smerte.  I smerten. I natten. Vender tiden om. Vender ryggen mod ... murene. Og sover.

De har mødt hinanden i øjet og set det. En bil kører derude.

3.

DET er midt i februar. Solen synger i frosten. Min hånd hviler på tangenterne. Neglene køligt reflekterende bogstaver danser  i sort lak henover dem. Hånden. Ordene.

Og jeg i flade sko. Mellem linjerne. Vokser hvide striber længder faste felter. En spurv nipper til neget. Blikket. Sort fra fuglehaver tavst i mit, flugter vingens dunkelbrune luftigt, altanens gitterværk.

Mit øje ud i blå og vertikalt langs kølige mure. Opad. Ind igen i stuen. I hånden ser jeg hende. Hvordan hun kryber ud af mit papir. Kysser om min hals. Trænger ind i mig mens jeg skriver

jeg har set dit øje se og set det se sig selv og set mig selv

4.

JEG har spændt mig for dig. I en bue har jeg tegnet himmelviften. Og du kan se mig. Kan gå derind.  Ind i mig. Ikke negle og tænder. Og du bider mig i kødet. River mig forsigtigt fra hinanden. Fylder mig. Og dine hænder mine bryster løfter dem snuser til dem spiser af dem. Jeg ser kødet og natten vender sig i dem. I de nøgne og i tiden.

Det mellemste rum - den enes og den andens hemmelighed - en model for at være

Kan du se det - jeg møder dig - en dag står vi nøgne

5.

Livet på jorden den andens

En hemmelig model

Det tredje rum

Et punkt for at være

Fremmede og se

Og kærtegne det mellemste rum

Den enes og den andens  hemmelighed 

En model for at være 

jeg har set et øje se  og set øjet se det

sig selv og set

mig selv

Udenfor er sneen. Udenfor er regnen ...

2005