Fem Lerdigte
Det tegner rundt
en amorf det smiler
ligger tungt og kalder
uden vinger
er halsløs ligevægt
uden ben
En anden kommer til
en amorf mere
krop og sjæl
*
Kan en tanke blive ler
kan den det
lang og smal
lang af danske ord
langt og henført
lagt i furen
vokser den sig
ned i jorden
ind i kornet
som senere når det svajer rankt
husker hver en stavelse
*
Har leret været fuglekonge
kan leret synge
har leret sin egen begyndelse
kan frygten forlade det
kan smerten
kan jorden være alene
De bare tæer i mulden
længsel i muld
stenen dybt begravet
stjernerne som faldt
*
Leret fra gravene
leret hensunket i vidderne
under bakkerne
dybt under fiskenes bug
ligger leret og samler vand
*
Det lille ler fra bjergets skød
et støv fra glemslen
finder vejen ud og ned
til en pottes bund
som fæstner
rummet
i mine hænder
ved ildens glød
*
2012